november 23, 2021

Det skal du vide inden du bliver vognmand

By Jette Ida Frederiksen

Går du og overvejer at blive vognmand? Før du bliver vognmand, er der adskillige forhold og regler, som du skal være opmærksom på. Her får du derfor en kort gennemgang af, hvad du skal vide før du vælger at blive vognmand. Først og fremmest indebærer jobbet som vognmand blandt andet:

  • Vognmandskørsel
  • Levere sand og grus
  • Specialtransport
  • Transport af jernbaneudstyr
  • Transport af bådudstyr og træ
  • Krankørsel og kranopgaver
  • Entreprenørkørsel
  • Miljørådgivning
  • Affaldssortering
  • Fragtkørsel
  • Kurérkørsel
  • Og en masse andre opgaver

Krav til potentielle vognmænd

Lyder disse opgaver som noget for dig, er der desuden nogle krav, som du skal opfylde for at blive vognmand. Før du må transportere gods for andre mennesker, skal du have en vognmandstilladelse. En vognmandstilladelse udstedes for en 10-årig periode, hvorefter den skal fornyes. For at din virksomhed kan ansøge om vognmandstilladelsen skal du opfylde følgende krav:

  • Have faglige kvalifikationer i form af uddannelse eller vognmandskursus der er godkendt af trafik- og byggestyrelsen
  • Opfylde krav til egenkapital eller sikkerhedsstillelse
  • Du må ikke have gæld til det offentlige
  • Vandel og god skik, hvilket sikres ved at der indhentes en straffeattest

Såfremt du ønsker at blive vognmand, er det derfor vigtigt, at du kender til ovenstående krav, da du ikke kan blive godsvognmand uden at have en vognmandstilladelse.