marts 17, 2021

Dyr maling eller billig maling?

By Jette Ida Frederiksen

Indledningsvist skal det nævnes, at ordene ’dyr’ og ’billig’ er relative begreber, og hvad der er dyrt en person, er måske ikke dyrt i en anden persons øjne.

Grunden til, at noget maling er dyrere end andet, hænger sammen med, at der kan være en forskel i kvaliteten af malingen og det er således, at denne artikel vil skelne mellem dyr og bilig – netop i forhold til kvaliteten.

Hvad er forskellen på dyr og billig maling?

Af det nedenstående kan du se en oversigt over, hvilke faktorer der er medvirkende til, at god maling er pengene værd:

  • Bedre dækning
  • Færre lag maling
  • Lavere tidsforbrug
  • Højere holdbarhed
  • Lettere at påføre overfladen

En dyr maling har en tendens til at indeholde mere bindemiddel, additiver og pigmenter end de billige alternativer på markedet, hvilket har den betydning, at malingens dækkeevne bliver bedre, og du behøver derfor ikke male så mange gange som dem, der anvender billig maling. Af denne grund ender dem, der vælger den billigere løsning med at skulle betale samme pris som dem, der valgte den dyre maling i første omgang,

Selvom der findes nogle prismæssige fordele ved at vælge den billigere maling, kan denne løsning alligevel blive dyr på tid, eftersom den dårligere dækkeevne altså er årsag til, at overfladen skal males flere gange sammenlignet med den dyre løsning.

Ved at vælge malingen af bedste kvalitet er der også større sandsynlighed for, at malingen holder i længere tid og herved falmer mindre. Dette betyder, at der også kommer til at gå længere tid imellem, at du skal tage tid ud af din travle kalender for at male.

Hvis du har prøvet at arbejde både med dyr og billig maling, ved du allerede, er der er stor forskel i forhold til, at den billige løsning ofte giver frustrationer, da den typisk drypper mere, spredes ujævnt og dækker i det hele taget dårligere.