november 29, 2021

Hvad er fjernvarme?

By Jette Ida Frederiksen

Fjernvarme er en den mest udbredte form for varmekilde Danmark, og når det kommer til at varme boligen op, er fjernvarme ikke bare en populær løsning – det er også en klimavenlig løsning. Fjernvarme bruges til at opvarme ca. 1,7 millioner danske husstande, og det fungerer sådan, at varmt vand bliver fordelt fra et varmeværk til din bolig via en masse fjernvarmerør, der er gravet ned i jorden. Det varme vand bruges til at varme radiatorer eller gulvvarme op samt til varmt vand i boligen. Derefter sendes vandet tilbage varmeværket, så det igen kan blive varmet op.

Hvilke slags fjernvarme kan man få?

Man kan få to slags fjernvarme i sin bolig: direkte fjernvarme og indirekte fjernvarme. Ved direkte fjernvarme kommer det varme vand fra fjernvarmerørene og direkte ind i din boligs radiatorer. Mere end halvdelen af fjernvarmen i Danmark leveres direkte.
Ved indirekte fjernvarme bruger det varme vand fra varmeværket en varmeveksler til at opvarme det vand, der løber rundt i din boligs radiatorer.

Hvorfor skal man vælge fjernvarme?

Fjernvarme er både en miljøvenlig og billig løsning, når man skal varme sit hus op. Det er billigere at varme boligen op med fjernvarme end med olie, gas eller el. Priserne varierer, og den specifikke pris afhænger af det enkelte fjernvarmeanlæg. Mere end halvdelen af den fjernvarme, der produceres, bliver produceret sammen strøm, hvilket sparer 30 procent af det brændsel, der ville blive brugt, hvis kun el eller fjernvarme skulle produceres. Når vandet varmes op, sker det i høj grad med overskudsvarmen fra produktionen af el, og det sparer en masse ressourcer. Den fjernvarme, der produceres alene, bliver skabt med andre miljøvenlige alternativer som for eksempel gennem vind- og havvand eller ved forbrænding af halm og restaffald.