juni 29, 2022

Hvad er forskellen på champagne og mousserende vin?

By Jette Ida Frederiksen

Champagne og mousserende vin er begge to en form for vin tilsat bobler. Men hvad er egentlig den store forskel? Læs med i dette blogindlæg og bliv klogere på forskellen på champagne og mousserende vin.

Hvad er champagne?

Champagne er en helt særlig form for mousserende vin, som er lavet i den nordøstlige franske region Champagne. Champagne er så at sige en beskyttet titel, og det betyder, at selvom der laves mousserende vin mange steder i verden, er det kun den helt bestemte slags fra netop regionen Champagne, som må kaldes for champagne. Derudover må der til champagne kun benyttes tre forskellige slags druer. Det er:

  • Chardonnay
  • Pinot Noir
  • Pinot Meunier

Chardonny er en hvid drue, mens Pinot Noir og Pinot Meunier begge er røde druer. Selvom druerne er røde, kan man dog sagtens lave hvid champagne på dem. Det handler bare om, at man skal fjerne skallen, da det er heri at selve farven sidder.

Hvad er mousserende vin?

Imens champagne er en helt særlig form for mousserende vin, er begrebet mousserende vin et langt bredere koncept. Det der adskiller den mousserende vin fra almindelig rødvin og hvidvin er, at der er tilsat kulsyre. Almindelig vin produceres i store åbne kar, hvor den kulstyre der skabes under gæringen, forsvinder ud i luften. Skal man lave mousserende vin, bliver vinen udsat for endnu en gæring i en lukket flaske eller tank, hvor kulsyren således bliver i vinen.