marts 15, 2021

Hvad kan akupunktur hjælpe mod?

By Jette Ida Frederiksen

Akupunktur er en gammel behandlingsform, der er blevet brugt mange forskellige steder i verden i mere end 1000 år. Men hvad er akupunktur egentlig? Og hvad kan denne behandlingsform hjælpe mod? Læs med her og find ud af, hvordan akupunktur fungerer, og hvad det kan hjælpe mod.

Hvad er akupunktur?

Akupunktur er en behandlingsform, hvor der bruges nåle. Nålene stikkes ind i visse akupunkturpunker på kroppen. Tankegangen er så, at man ved at stimulere disse akupunkturpunkter kan genoprette energibalancer i kroppen og dermed afhjælpe forskellige former for smerter. Faktisk er filosofien bag behandlingsformen, at man ikke bare behandler den enkelte smerte eller symptom, men at man behandler hele det menneske, der opsøger hjælp, og at akupunkturen kan være med til at genoprette ro og balance i både krop og sind.

 

Behandlingsformen bruges derfor også til at helbrede en lang række forskellige symptomer, sygdomme og smerter, herunder:

  • Stress
  • Sorg og forskellige livskriser
  • Depression
  • Angst, herunder eksamensangst
  • Søvnproblemer
  • Træthed
  • Hovedpine og migræne
  • Smerte i bevægelsesapparatet, herunder arme, ben, ryg, nakke og skuldre
  • Fordøjelsesproblemer som diarré, forstoppelse og lignende
  • Bækkensmerter, bækkenløsning eller andre efterfødsels relaterede smerter

 

Helt generelt kan akupunktur altså bruges til rigtig mange forskellige former for smerter, og det kan både være i forbindelse med kroniske smerter og med akutte smerter.

Akupunktur er en alternativ behandlingsform

Akupunktur er en alternativ behandlingsform, hvilket betyder, at det er en metode, der hovedsaligt bruges udenfor det almindelige sundhedssystem. Dog bruges akupunktur faktisk i sundhedssystemet i dag – især i kombination med andre former for behandling. Det bruges eksempelvis meget som smertelindring i forbindelse med fødsel på flere danske fødesteder. Her tilbydes det af jordmødre, som er uddannet i at give denne behandling. Mange af de fødende, der takker ja til akupunktur, er kvinder, som ønsker smertelindring, men som ikke ønsker medicin under fødslen.

 

Akupunktur som behandling lider under, at det kan være svært at komme med noget helt konkret evidens på, at behandlingsformen har den medicinske effekt, som det siges at have. Dog er det en alternativ behandlingsform, der er velkendt og bruges af mange verdenen over, hvorfor der også er kommet mere videnskab på området omkring akupunktur.