januar 21, 2022

Hvilke vaccinationer skal din hund have?

By Jette Ida Frederiksen

Har du fået hund? Eller skal du til at have hund, og er hermed i gang med at undersøge, hvad du kan og bør gøre for at få en sund og rask hund? En af de overvejelser du bør gøre dig, er vaccination. Vaccination af hund er en af de letteste måder, hvorpå du kan forebygge alvorlige sygdomme. Nogle af de mange vaccinationer der findes til hunde, er blandt andet:

  • Hundesyge
  • Rabies – også kaldt hundegalskab
  • Parvovirus
  • Kennelhoste
  • Leptospirose

Disse sygdomme er alle alvorlige, og kan have fatale konsekvenser for din hund. Mange af sygdommene er ikke særlig udbredte i Danmark på grund af den høje vaccinationsrate af hunde. Det kan imidlertid forekomme på grund af udefrakommende hunde, eller når hunde tages med til udlandet på ferie.

Dyrelægens anbefalinger til hundeejeren

Dyrelægens anbefalinger af kernevaccinationer for hunde er:

  • 8-ugers vaccination
  • Revaccination hver fjerde uge indtil hunden er fyldt 16 uger
  • Endnu en vaccination ved 6-8 måneders alderen
  • Revaccination af voksne hunde mindst hver tredje år

Hunde bør altså vaccineres løbende, ligesom vi mennesker bliver. Dette afhænger dog af en række forhold og vaccinen, hvorfor det kan være en god idé at spare med en kompetent dyrelæge.