september 29, 2022

Hvor lang tid tager det at blive tømrer?

By Jette Ida Frederiksen

Tømrer-tjansen er et fedt job at have, hvis du nyder at arbejde med dine hænder og løse praktiske opgaver. Som tømrer kan du få lov til at arbejde en masse udenfor i den friske luft, og du beskæftiger dig med udregninger og tegninger på værkstedet. På den måde et tømrererhvervet ret alsidigt i det daglige. Men inden du kan kaste dig over det spændende, udfordrende arbejde, skal du først gennemføre en uddannelse. Tømreruddannelsen tager 4,5 år fra start til slut.

 

Hvad er optagelseskravene til uddannelsen som tømrer?

Hvis du går med en tømrerdrøm i maven, skal du søge ind på træfagenes byggeuddannelse. Det er en såkaldt erhvervsuddannelse, hvor du kan specialisere dig inden for forskellige områder som for eksempel tømrer- eller gulvlæggerfaget. Men for at komme ind på din drømmeuddannelse skal du opfylde nogle fastlagte adgangskrav. Du skal have bestået afgangseksamen fra folkeskolen. Det vil sige, at du skal have færdiggjort 9. eller 10. klasse med et samlet snit på minimum 2. Dit snit er dog ikke helt nok i sig selv. Du skal desuden have bestået selve afgangsprøverne i både dansk og matematik.

 

Hvordan forløber tømreruddannelsen

Uddannelsen som tømrer indledes med et grundforløb, der tager mellem 20-40 uger at gennemføre. Herefter påbegyndes hovedforløbet, hvor du skiftevis vil være på skolebænken og ude i praktik. Til sidst på uddannelsen skal du vælge dit speciale, som enten kan være tømrer, gulvlægger eller tækkemand. Hvis du vælger tømrerspecialet, skal du afslutte studiet med en svendeprøve inden for dette fagområde.