november 29, 2022

Så ofte skal din hund sundhedsundersøges

By Jette Ida Frederiksen

Det er ingen hemmelighed, at det kan være dyrt at have hund. Udstyr, klipninger og lignende forplejning kan tynge ned i pengepungen – men det er ofte det værd! At tage et regelmæssigt smut forbi en dyreklinik kan nemlig redde din hund fra fremtidige sygdomme og andet ubehag. En dyrlæge er opmærksom på alle tegnene og opdager som regel en sygdom i dets tidlige stadige. Det betyder, at din hund hurtigt kan helbredes og være frisk uden at mærke noget. På dyreklinikken kan de eksempelvis opdage tandlidelser eller svulster.

 

Hvornår skal din hund til sundhedsundersøgelse?

Som udgangspunkt anbefales det, at du tager din hund til sundhedsundersøgelse på en dyreklinik cirka 1 gang om året. I de fleste tilfælde er det dog vigtigt at have din hunds alder og velbefindende for øje. Har man en hund i alderen 7-10 år eller ældre, er det en god idé at investere i to årlige sundhedsundersøgelser. Seniorhunde har nemlig større chance for at blive syge, men dette kan hurtigt udbedres i kraft af vacciner. Har du en hvalp, er det ligeledes fordelagtigt at tage regelmæssigt til dyreklinikken. Gerne hver 3-4 uge, så din hund kan få de rette vaccinationer og derved få den bedste start på sit hundeliv.

 

Sådan vælger du den rette dyrlæge

Men hvordan vælger man så den helt rette dyreklinik til ens hund? Når du skal vælge dyrlæge, er det smart at undersøge den pågældende klinik nøje. Se efter deres erfaring samt hvilken service de tilbyder. Herudover er det også en rigtig god idé at vælge en lokal dyreklinik, som er let at tilgå. På den måde er man sikret en hurtig og effektiv behandling af ens hund, hvis uheldet skulle være ude.