september 17, 2021

Sådan får I et sundt indeklima på kontoret

By Jette Ida Frederiksen

Sidder du til daglig på kontor? Så kender du muligvis til de mange udfordringer, der kan opstå ved et dårligt indeklima. Man mister nemlig lettere koncentrationen, man får hovedpine og bliver træt og tung i kroppen. På sigt bliver konsekvenserne, at man oplever et større sygefravær samt mistrivsel blandt medarbejdere.

Det skal I gøre

Der er heldigvis en række ting, som man som arbejdsgiver og medarbejder kan gøre for at forbedre indeklimaet.

  • Sørg for at lokalet har en ordentlig ventilation. Denne kan opnås ved naturlig ventilation gennem døre og vinduer eller ved et opsat ventilationsanlæg.
  • Tjek om ventilationsanlægget virker. Så undgår I problemer med træk og støj.
  • Hav styr på rengøringen. Dårlig hygiejne medfører dårligt indeklima, så det er vigtigt, der bliver gjort rent flere gange om ugen
  • Sørg for at lufte ud flere gange om dagen. Hvis I hovedsageligt bruger naturlig ventilation, skal I huske at lufte ud flere gange om dagen.
  • Hyr eventuelt et rengøringsfirma. Hvis tiden er knap, kan I med fordel bruge et rengøringsfirma, som tager sig af alt fra støvsugning og rengøring af overflader til trappevask og meget mere.