marts 15, 2021

Dette skal du gøre, når du oplever dødsfald i familien

By Jette Ida Frederiksen

Hvordan skal begravelsen foregå?

Når der sker et dødsfald i familien, er der ofte mange praktiske ting, der er nødt til at blive ordnet. Det, der ofte fylder mest, er begravelsen. I forbindelse med begravelsen er der nemlig også en masse forskellige ting, der tages stilling til og planlægges for, at det hele går i orden, som det skal.

 

Hvis et dødsfald kommer pludseligt, kan der være mange overvejelser, der skal gøres, og det kan midt i sorgen være svært at finde overskuddet og overblikket til at skulle handle og planlægge. Derfor kan det i mange tilfælde være en god idé at have en bedemand med på sidelinjen, når der er dødsfald i familien.

 

Bisættelse eller begravelse?

Mange har allerede før et dødsfald taget stilling til, om de gerne vil brændes eller blot begraves. Hvis ikke afdøde selv har taget stilling, er det faktisk noget af det første, der skal besluttes, før man kan gå i gang med de videre forberedelser af begravelsen. Er du ved at forberede dig selv på et muligt dødsfald i familien, og tør du give dig i kast med at tale om emnet, kan det være en god idé at tale om, hvordan vedkommende kunne tænke sig sin begravelse. Det kan være, der er specifikke ønsker til salmer, kiste eller andet, og på den måde kan der blive planlagt den helt rigtige begravelse i afdødes ånd.

 

Selvom der i praksis ikke er den store forskel på, om man vælger en bisættelse eller en begravelse, når der har været dødsfald i familien, så kan det alligevel i nogle tilfælde have betydning for, hvor og hvornår ceremonien kan foregå. Ved en bisættelse ser man dog ikke afdøde blive lagt i jorden, som man gør ved en begravelse. I stedet foregår urnenedsættelsen som regel blot med den nærmeste familie lidt tid efter, at afdøde er blevet brændt.